Crossfire Injection

Crossfire Injection er et nordjysk Rockband. Vi har spillet sammen siden efteråret 2006 som resultat af en vellykket Livejam til et åben-scene arrangement der tog lidt overhånd. Bandet har hele tiden haft den samme besætning, bestående af Jeppe Lund på sang og guitar, Stefan Jespersgaard på leadguitar, Michael Bülow på trommer og Øjvind Arnfred på bas. Vi har fra begyndelsen skrevet vores egne sange og spillet dem live hver gang vi har haft en chance for det. Vi har efterhånden prøvet at stå på en del forskellige scener, lige fra skole-støttearrangementer til store MC-festivaler i både Thy og på Fyn. Men uanset hvor mange mennesker vi har spillet for har vi altid gjort hvad vi kunne for at få sparket musikken længst muligt ud over scenekanten. Der blev indspillet en demo engang i en lade i Snedsted (Thy), imens der blev drukket en masse øl og den lokale bagers omsætning gik væsentligt i vejret. Siden er krudtet mest blevet brugt på skrive flere sange, og i november 2008 blev tre af dem så indspillet, denne gang under noget mere kontrollerede forhold. Det er resultatet af den session du kan høre her på siden. Hvis du kan li' hvad du hører, så spred ordet! hvis du ikke kan li' det så fortæl nogen i din omgangskreds, der kan, om det. Men i første omgang skal du bare lytte godt og grundigt til musikken...

Homepage: www.myspace.com/crossfire Injection

Genre: Hard Rock, Metal, Rock

Band members:

  • Jeppe Lund
  • Stefan Jespersgaard
  • Michael Bülow
  • Øjvind Arnfred

Fans: 0 pcs

Copyright © 2008 Sorvi Team Oy Ltd. All rights reserved. "Garage Countdown" format is owned by Sorvi Team Oy Ltd. www.sorvi.com